Grundlæggerne af permakultur

Permakultur er et holistisk designsystem til landskaber, opfundet og introduceret i slutningen af 1970’erne af to vilde tasmanske skovmænd, Bill Mollison og hans elev David Holmgren. Ved at tage udgangspunkt i oprindelige folks viden, observere naturlige mønstre og inddrage den nutidige virkelighed bryggede disse to mænd et fantastisk sæt af designprincipper og etik sammen, der styrer udøverne i at designe og vedligeholde landskaber med overflod. Bill Mollison og David Holmgrens mission var at skabe stabile dyrkningssystemer – permanente systemer. Det gjorde de som en reaktion på industrialiseringen af landbruget efter 2. Verdenskrig. De så, at udviklingen betød en stigende forgiftning af jord og vand, et tab af biodiversitet og en jorderosion, som fjernede milliarder af tons frugtbar agerjord. Resultatet af deres arbejde blev et udkast til en designmetode, som blev kaldt permakultur, og som blev offentliggjort med udgivelsen af bogen Permaculture One i 1978.

Efterfølgende underviste Bill Mollison i mere end 70 lande, og hans designkurser, som forløb over 72 timer, samlede massevis af deltagere. I begyndelsen af 1980’erne havde tankegangen udviklet sig fra at handle om dyrkningssystemer til en mere omfattende designmetode til opbygning af bæredygtige, menneskelige levesteder. Midt i 1980’erne var mange af de elever, han havde uddannet, selv blevet succesfulde praktikere, som begyndte at undervise. Det betød, at der på relativt kort tid blev skabt permakulturgrupper, -projekter, -foreninger og -institutioner i mere end 100 lande.