Permakulturskoler

Cecil Rye Olsen og jeg har integreret disse elementer: Insekthotel, stier, espalier, pergola, forsøgsværksted, cykelreparation, genbrugsværksted, udekunst, skulpturværksted, vindmølle, vandløb, vanddam, bro, drivhus, labyrint, solceller, solvarme (hjemmelavet), hække og rum, plantetunnel, urtehave, medicinhave, bihave, skovhave, udsigtstårn, høns, ænder, kaniner og grise. Boldspil, legeplads, komposttoilet, kompost, rullende værksteder, ormegårde, banancirkler, nøglehuls-mandala, jordkælder, bålsted, udendørs køkken, aquaponics, dufthave, fe-landskab, zoner, planteskole, fugleskræmsel og festplads med pizzaovn.

Stort set alle emner, projekter og fag kan indgå i arbejdet i det udendørs klasseværelse. Emner, der vil kunne tage læringen væk fra observation til forståelse og udforskning af den virkelige verden, er fx:

• Jordens ressourcer
• Vand
• Levende Jord
• Klima
• Energi
• Planter
• Dyr
• Træer
• Landskabet
• Mad
• Bygninger og konstruktioner
• Permakulturdesign

Eleverne lærer egenskaber om planter og de sundhedsmæssige fordele ved mange urter. De lærer at dyrke deres egen mad, at observere, de bruger en masse tid på bare at holde orme i ormegårdene, smage hjulkroneblomster og føle jorden mellem fingrene. De holder høns, eksperimenterer i drivhuset og komposterer affaldet fra skolen. De lærer også at samarbejde med det lokale affaldshåndteringsfirma for at starte et komposteringsprogram i hele skolen. Herude kan de lære om, hvilke forbindelser hvirvelløse dyr, mycelium og nedbrydere har med planter, og hvordan disse naturlige faktorer kan forbedre jordbunden uden at tilføje skadelige kemikalier. De lærer om vandopsamling og opbevaring, og hvordan vi virkelig ikke har et problem med, hvor meget det regner, men snarere hvordan vi opbevarer vandet, når det regner osv. Der er i dag nogle skoler i Danmark, der arbejder på denne måde, og vi vil se mange flere i fremtiden. Jeg glæder mig på vegne af de børn, der få mulighed for at lære i så spændende omgivelser.

Hvorfor er det vigtigt at lave grønne skole, udeskoler, permakulturskoler?

Budskabet er klart. Børn har brug for nye færdigheder og holdninger til livet

i det 21. århundrede.

Det optager mig meget, at børn får kendskab til permakultur. Derfor er jeg nu vendt tilbage til skoler i landet for at inspirere til at flytte klasseværelserne ud og hente inspiration i tankerne bag udeskoler og naturskoler. Et barns omgivelser påvirker læringen. Undervisning ude får dem til at blive mere nysgerrige, mere praktiske, til at blive meget motiverede, målrettede og bevidste. Mange lærere på skoler i hele landet vælger i disse år at lave skolehaver for at fremme børns bevidsthed om miljøspørgsmål. Børnene får mulighed for at flytte ind i et landskab, som mange har givet afkald på i deres indendørs liv. Haver handler om planter og dyr og de ikke-levende elementer i landskabet; sten, jord, vand og energi – væsentlige emner for læring og miljøbevidsthed. Så er der alle de andre ting, som vi kan drage nytte af ved en have, der har at gøre med arbejdet i naturen og vores forbindelse til den. Hvis et barns viden om naturens elementer, dens rytmer, mønstre og love aldrig bliver fuldt udviklet, kan vi ikke forvente et niveau af ansvarlighed over for miljøet fra dette barn.

Det kan få skolerne til at yde denne udendørs oplevelse, ser vi i dag. Mange skoler accepterer denne udfordring, og vi permakulturister vil rigtig gerne arbejde på at støtte dem med ressourcematerialer og workshops. Lærere skal finde fordele for sig selv, lige så meget som for børnene, før de tænder for børns læring udendørs. I en verden, der bliver omformet med foruroligende fart, vil lærerne blive opfordret til at tilpasse deres undervisning til at opfylde de mål, der fremmer en uddannelse for bæredygtig udvikling. Bekymringer om økonomi, menneskelig og planetarisk sundhed, fremtidig bæredygtighed er alle intense spørgsmål i dag. Disse spørgsmål manifesteres i projekter på skolerne som fødevarer og sundhedsvalg, fedme, undervisningsog læringsstrategier, disciplinspørgsmål, miljøbevidsthed, værdier og holdninger, uddannelse og essentiel læring for at nævne et par stykker.

Udeskolen giver mulighed for, at lærere i grundskolen genindfører visdommen om undervisning og læring, der er blevet frasorteret i mange skoler i dag, undtagen måske for de helt unge i de tidlige klasser. Vi kunne ønske os en mere erfaringsbaseret og undersøgende måde, der jo er karakteristisk for den måde, børn naturligt lærer på. Børn har brug for at fortsætte med at udforske verden omkring dem gennem hele deres skoletid. Denne form for læring har sin plads ved siden af bøger og computere.

I uderummet kan læreren let glide ind i rollen som facilitator og lægge myndigheden på hylden indenfor, takket være hensynet til børnenes suverænitet over haven. Denne deling af autoritet lærer børn at lede og være ansvarlig for sig selv og andre. Uderummet passer perfekt ind i læseplanen.

Enhver handling her har sine rødder i nogle skolefag – enten det er naturfag, dansk, matematik eller kunst. Der er ingen tvivl om, at børn lærer godt, når de er ansvarlige. De arbejder ofte i det fri, men også ofte i det indendørs klasseværelse, laver forskning, organisering af møder, træffer beslutninger, dokumenterer deres arbejde og definerer færdigheder, der skal læres, før det næste projekt kan begynde.

Det moderne barn har brug for nye oplevelser i skolerne for at udvikle nye færdigheder. Lærere vil skulle revidere den visdom, at børn lærer ved at gøre. Det vil være nødvendigt for børn at lære nye adfærdsmønstre i det fri, og fokus for læring vil være børnecentreret. Ved at trække på vores erfaringer i undervisningen, miljøundervisning og permakultur, samt producere ideer til undervisning og læring, fremstår en ny æra inden for uddannelse.

Modellen med udendørs klasseværelser viser sig at gavne alle børn. Men der er en gruppe, som har reageret på aktiviteten på måder, der er vigtige at videregive. Det er de noget “friske” elever, der er i ethvert klasseværelse, og som har egne kreative løsninger på de aktiviteter, der udformes af deres lærer. Ofte er det de samme børn, der forstyrrer klassen med dårlig opførsel. Stimulus og relevans i uderummet sammen med det fysiske arbejde og håndtering af værktøj ser ud til at have en betydelig indflydelse på disse elever. De kan lide at lære på denne måde, og de opfører sig godt i denne kontekst. Forbedringen i disciplinen er blevet hilst velkommen af lærerne.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er vejen frem at foretage de ændringer, der skal til for at flytte klasseværelset udenfor. Det er afgørende for at beskytte miljøet og for at opnå økologisk bæredygtig udvikling. Vi ser, at de børn, der lærer i udendørs klasseværelser, får kendskab til deres miljø og deres indvirkning på det og er bevæbnet med positive løsninger til glæde og inspiration i en bæredygtig verden.